Meddelelse nr. 2/2019
Frederiksberg den 14. marts 2019

Til vore aktionærer & andre interesserede!

Vi fremsender hermed vor årsrapport for året 2018. 

Året 2018 har igen været et spændende og stærkt udviklende år i Danske Hoteller. 

Vi har på EBITDA nået det bedste resultat i koncernens historie, ligesom vort frie cash flow igen er stort og på næsten 24 mio. kr. Vor soliditet er stærk og udgør 31,4.

Vi er taknemmelig for at kunne vise dette pæne resultat, som bygger på hundredetusindvis af loyale kunder - antallet stiger hele tiden - samt flere hundrede hårdt arbejdende medarbejdere, som igen i 2018 har underbygget udviklingen af Danske Hoteller A/S. 

Videreudviklingen af virksomheden er i den grad fortsat i 2018. Vi har købt Golf Hotel Viborg med 134 værelser, hvilket har styrket vor i forvejen stærke position i Jylland.

Vi har indviet yderligere 20 værelser på Hotel Nørherredhus, og vi forventer indvielse af yderligere 20 værelser på Hotel Vissenbjerg Storkro i september måned i år. Og så har vi købt Hotel Ansgar i Esbjerg. Så udviklingen fortsætter.

Den ordinære generalforsamling vil blive afholdt på Hotel Marina den 2. april 2019, og der vil blive holdt investormøder i Juelsminde mandag den 29. april 2019 og i Nordborg tirsdag den 30. april 2019.

Vi forventer at udsende vor halvårsrapport for første halvår den 15. august 2019.

Med venlig hilsen
Danske Hoteller A/S

Erik Sophus Falck
Bestyrelsesformand