Vores varemærke er kvalitet til fornuftspriser, hvor alle kan være med. Alle vores lokale hotelværter er ambassadører for deres lokalområde, og er altid klar til at modtage Dem som vores gæster.
Det er vores filosofi, at glade medarbejdere skaber gode miljøer og en god service i dagligdagen, hvorfor vi har valgt at satse på veluddannede medarbejdere og bidrager selv til at højne branchens standard ved at uddanne et stort antal elever. Hvert år til jul afholdes f.eks. elevmesterskaber for vores mange kokkeelever.
I Danske Hoteller har vi nedsat en arbejdsgruppe, der løbende følger udviklingen inden for miljø og energi. Vi bidrager til et bæredygtigt miljø ved brug af miljøvenlige rengøringsmidler, affaldssortering og søger at nedbringe udledningen af CO2 ved at forbruge mest muligt energi, der stammer fra vedvarende energikilder.
Mit mangeårige virke hos Falck har lært mig at sætte fokus på sikkerheden på vores hoteller. Dette gælder både for vores mange loyale medarbejdere og i særdeleshed for vores gæster. Udover almindeligt sikkerhedsudstyr og førstehjælpskasser har vi således også en hjertestarter på alle vores hoteller.
Vi bestræber os meget på at give Dem rigtig gode oplevelser, og vores dygtige medarbejdere står til Deres rådighed, hvis der opstår behov under Deres ophold.
Mindre kæledyr er velkomne på alle vores hoteller - dog mod betaling af et tillæg.
Det er derfor mit håb, at De som gæst hos os, får en rigtig god oplevelse under Deres besøg.
Med venlig hilsen
Erik Sophus Falck
Bestyrelsesformand