Selskabsmeddelelse nr. 1/2022
Frederiksberg, den 17. marts 2022

 

2021 resultatet i Danske Hoteller A/S er det bedste i koncernens historie

Hovedpunkterne for hotelkoncernen for 2021 er:

  • Omsætningen er steget med 42.091 t.kr. eller 21 %.
  • Resultatet af driften (EBITDA) er steget fra 16.636 t.kr. til 38.417 t.kr.
    (marginal 15,75 mod 8,25 i 2020 og 12,78 i 2019).
  • Resultatet af primær drift (EBIT) er steget fra 1.331 t.kr. til 22.909 t.kr.
    (marginal 9,4 mod 0,7 i 2020 og 8,0 i 2019).
  • Resultatet før skat (PBT) blev et overskud på 15.946 t.kr. mod et underskud i 2020 på 5.991 t.kr., eller en fremgang på 21.937 t.kr.
  • Frit cash flow fra driften udgør 45.642 t.kr.
  • Koncernens egenkapital er vokset fra 163.341 t.kr. til 180.477 t.kr., og soliditeten er 30,55.
  • Resultatet er på driftsniveau i overensstemmelse de udmeldte forventninger i meddelelse nr. 8/2021.
  • Resultatet må betegnes som særdeles tilfredsstillende og er skabt på trods af de restriktioner, som regeringen har gennemført i løbet af året.
  • Forventningerne til 2022 er beskrevet i årsberetningen side 20.
  • Det foreslås, at der i udbytte for året betales 7,00 kr. pr. aktie.

Hele årsrapporten kan læses i ovenstående pdf.

På baggrund af resultatet udtaler bestyrelsesformand Erik Sophus Falck: 

Året 2021 har været et år præget af to væsentlige forhold. Det ene var regeringens nedlukning af branchen to gange i løbet af året – det andet en helt overvældende kundeopbakning i den åbne periode. At resultatet er blevet så godt – ja det bedste i koncernens historie – skyldes ikke mindst vore medarbejdere, der i den åbne periode har arbejdet ekstra hårdt for at betjene alle vore såvel nye som gamle kunder. Samtidig med dette har koncernen haft mulighed for at erhverve endnu et hotel og har generelt styrket sin position som den betydeligste hoteloperatør udenfor København.”  

Kontakt:  

Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck, mobil 4013 5373 eller CFO Thor Pedersen, mobil 3132 3324