Frokostjazz med Orgelstars på Hotel Marina

Orgeljazz fra øverste hylde

  lørdag d. 30. oktober 2027 kl. 12:30

Lørdag den 30. oktober kl. 12.30

Orgeljazz fra øverste hylde. Med en lyd dybt forankret i New Orleans-traditionen leverer Orgelstars en energifyldt cocktail af swingende jazz, second line-grooves, svedig funk og soul-dryppende spirituals - alt sammen serveret med stor spilleglæde og musikalitet.

 Forestil dig lyden fra sumpene i Louisiana. Den varme, levende puls fra French Quarter. Grease, gumbo og Spanish moss i ét og samme åndedrag. Det er her, Orgelstars henter deres inspiration - og det mærkes. Deres musik får dig til at smile, bevæge fødderne og måske endda blive hængende lidt længere, end du havde planlagt.
Bandet skaber en både rå og raffineret lyd, hvor hvert medlem bringer deres eget særpræg og musikalitet ind i det kollektive groove.

Martin Schack - orgel,
Stefan Ringive - basun,
Jesper Riis - trompet,
Jacob Pedersen - guitar og vokal
Søren Pedersen - trommer

Tilmelding: Bodil Bach - mail: b.bach@outlook.dk  eller telefon  61 79 21 57 senest onsdag den 27. oktober kl. 12.00   

Pris: 
Medlemmer: Kr. 100,-
Ikke medlemmer: Kr. 150,-
Frokost: Kr. 145,-

Du behøver ikke at spise for at høre koncerten, men du skal tilmelde dig hos Bodil, så vi kan sikre dig en plads. Også selv om du har betalt. Det er nemlig ikke en tilmelding.


Undgå kø og betal forud på Mobilepay 12454


Frokostjazz på Hotel Marina

Send forespørgsel

Send forespørgsel på arrangementet til hotellet. Vi vender tilbage hurtigst muligt med tilbagemelding om, hvorvidt din forespørgsel er mulig eller ej.
Du modtager kopi af dine forespørgsel pr. mail